DanskPOP Talent nyheder 

Thera Hoeijmans ny vært på DanskPOP Talent

 

Den 47-årige sanger og multikunstner Thera Hoeijmans afløser sin tidligere Eleva2ren kollega Ole Stephensen som vært på dk4 s store musikkonkurrence DanskPOP Talent 2017.

Thera Hoeijmans er bestemt ikke uvant med at optræde på tv, men netop udfordringen med en serie musikalske tv-shows, har givet hende lysten til at vende tilbage til skærmen.

– Jeg er fascineret af den forskel og bredde, der er musikalsk, og ikke mindste begejstret over den virkelyst og glæde, der udfolder sig blandt deltagerne. Samtidig er jeg imponeret over dk4s satsning på at fastholde og udvikle dansk musik – også den smalle – på tv. Det er efterhånden en sjældenhed på flow-tv, fastslår Thera Hoeijmans, der kender dk4s DanskPOP Talent, fordi hun ved sidste udgave var en del af det ekspertpanel, som hjælper og vejleder de deltagende sangere og musikere.

Hun bor stadig i nærheden af Aarhus, og er stadig ligeså kreativ som hun altid har været. I virkeligheden kan Thera Hoeijmans sætte mange titler på sit virke – sanger, sangskriver, tv-vært og tilrettelægger, tekstforfatter, kunstmaler, kommunikationsrådgiver – og i 2001 udgav Thera ”Sirener og blå lyn”.

Relaterede artikler